Uddrag af artikel i BT – skrevet af Mette Bloch

A44 LQVerdensmester Mette Bloch:

Mødet med nålene

Jeg har prøvet noget fantastisk!

Efter lang tid med diverse lidelser, deriblandt mega-hovedpine, kom jeg i kontakt med John Boel.

For to år siden blev jeg væltet af en medcykellist. Jeg tog i faldet fra med albuen, og min skulder blev mast i stykker af det tryk, den blev udsat for. Lægerne mente, at skulderhovedet var brækket i 11 stykker og en muskel var revet over.

Efter lang tids genoptræning virkede min skulder næsten som den skulle.

Jeg kunne bare ikke løfte armen lige ud til siden – den muskel manglede jeg, sagde lægerne.

Akupunktøren bad mig løfte armen – uden held. Han tog så min hånd, og uden varsel stak han en nål i min tommelfinger og sagde ”prøv at løfte armen nu”.

Og det kunne jeg… Næste morgen da jeg vågnede, virkede min skulder stadig, og hovedpinen var forsvundet.

Det siger sig selv, at jeg er blevet utroligt glad for denne behandlingsform.

Dét, der godt kan irritere mig, er, at der er så store problemer med at få de to fløje til at mødes – lægerne og de alternative behandlere.

Men hos de behandlere, hvor f. eks. idrætsfolk er ovenud tilfredse, er behandleren lige så vigtig at have med på en træningslejre som en læge og en fysioterapeut.

Jeg sværger ikke kun til den ene fløj. Jeg benytter mig gladligt af det bedste alle har at tilbyde og går derfor til læge med nogle ting, til fysioterapeut med nogle andre og til akupunktur med nogle helt tredje.

Ofte bliver idrætsudøverne tvunget til at vælge, om de vil have læge og fysioterapeut med til konkurrence, eller om de vil ”nøjes” med den alternative.

For de to etablerede vil ikke have noget men den ”nye” at gøre. Synd og skam.

Tit ender det derfor med, at den alternative må vige, da der ikke er nogen, der tør stå frem og være den, der i kraft af valget af den alternative smider de to andre på porten.

Det ville også være et forfærteligt pres for f.eks. en akupunktør, at være med under de forhold.

Forestil dig lige, at der er en person, han ikke har succes med at behandle! Så starter balladen hjemme i andegården!!!

Jeg synes, det er på tide, at vi stokkonservative danskere begyndte at acceptere de behandlingsformer, der har fungeret på den anden side af kloden i flere tusinde år. Det ville være helt i orden med mig, hvis man startede i idrætten.

Hvis bare Team Danmark og de involverede forbund ville acceptere de behov, idrætsudøverne har.

JB: Mette er dobbelt verdensmester i rosport (singlesculler)

Tilbage til forsiden