Uddrag af Dr. Ingrid Wancura-Kampik’s bog: Segment-Anatomi – Nøglen til Akupunktur.
Kroppen er opdelt i forskellige områder eller segmenter, som kan være synlige eller usynlige. Dette princip findes i alle dyr med en rygsøjle, fra fisk til mennesker, og har været en del af livets udvikling gennem millioner af år. Segmentering er ikke kun interessant i forhold til, hvordan arter har udviklet sig, men har også stor betydning for medicin.
Segment af en lagkage
Hos dyr med en rygsøjle er hvert segment et område af kroppen, som forsynes af en bestemt nerve fra rygmarven. Disse nerver styrer huden, musklerne, knoglerne og de indre organer i segmentet. At forstå disse segmenter giver os en vigtig nøgle til at forstå, hvordan kroppen fungerer, især i forhold til behandling af sygdomme. Det gør det også muligt for behandlere at bruge deres følesans til at opdage problemer i kroppen, som ikke kan ses med det blotte øje.
Segmenter. Det sorte segment dækker: Lever, bugspytkirtlen, milten og nyren.
Segmentering er normalt ikke synlig, når vi er raske, men når vi bliver syge, kan segmenterne blive tydelige og hjælpe behandlere med at stille en diagnose. De regler, der styrer segmentering, blev opdaget i det 19. århundrede af europæiske læger, og de udgør grundlaget for en forståelse kaldet “segmentanatomi”.
Denne viden kan også bruges til at forstå og forbedre akupunktur ved at hjælpe med at behandle sygdomme baseret på kroppens egen hukommelse.
At forstå, hvordan segmenterne fungerer sammen, gør det muligt for behandlere at diagnosticere og behandle sygdomme på en præcis måde. For akupunktører betyder det, at de kan anvende denne viden uden at skulle forholde sig til de filosofiske teorier, som traditionelt er forbundet med kinesisk medicin.
Opdelingen af kroppen hos dyr med en rygsøjle, som f.eks. mennesker, starter meget tidligt i fosterudviklingen. Allerede når fosteret er få uger gammelt, begynder kroppen at danne små, terningformede segmenter på begge sider af rygsøjlen. Disse segmenter udvikler sig senere til hud, muskler, knogler og nerver.
I fosterets tredje uge dannes omkring 40 af disse segmenter, som kaldes somitter. Disse somitter bliver til de forskellige dele af kroppen: huden (dermatom), musklerne (myotom), knoglerne (sklerotom) og nerverne (neurotom). Indeni kroppen udvikles organerne, selvom de ikke er opdelt på samme måde som hud og muskler, forbliver de stadig forbundet med kroppens segmenter via nerverne.
Rygmarven, som er en del af centralnervesystemet, er også opdelt i segmenter, og disse segmenter forbinder kroppen på ydersiden med organerne på indersiden. Selvom vi ikke kan se disse segmenter, forbliver de til stede hele livet og sikrer, at hver del af huden, musklerne og knoglerne er forbundet med et bestemt organ gennem en fælles nerve.
Denne opdeling af kroppen i segmenter fortsætter ind i voksenlivet og bestemmer, hvordan kroppen fungerer. Segmenterne sikrer, at hver del af kroppen arbejder sammen i en velordnet rækkefølge. For eksempel er hvert organ forbundet til et bestemt område af hud, muskler og knogler gennem nervesystemet. Dette gør det muligt for kroppen at reagere præcist og koordineret, hvilket er vigtigt både for sundhed og behandling af sygdomme.
Kort sagt, selvom vi ikke kan se det med det blotte øje, er kroppen opdelt i mange små segmenter, som arbejder sammen for at holde os sunde og fungerende.
I det 19. århundrede opstod en idé om, at små enheder af liv kun kunne overleve, hvis de arbejdede sammen i en gruppe. Denne tanke førte til teorien om “relativ individualitet”. I dag ved vi, at opdelingen af kroppen i segmenter hos hvirveldyr, som mennesker, sker meget tidligt i udviklingen, hvor kroppen opdeles i små dele kaldet somitter.
Hvis vi ser på segmentering ud fra et biologisk og evolutionært perspektiv, er segmentering en vigtig overlevelsesstrategi. Dette gælder både for simple organismer og for mennesker. Når en organisme udsættes for en påvirkning fra omgivelserne, reagerer kroppen ved at beskytte sine indre dele. Hvis det er nødvendigt, vil kroppen sende et svar tilbage til overfladen.
Fordelen ved at have en segmenteret krop er, at organismen kan reagere præcist på en påvirkning uden at involvere hele kroppen. Kun det ramte segment reagerer, hvilket gør processen mere effektiv og skånsom. Denne opdeling gør det muligt for organismen at modulere og håndtere påvirkninger på segmentniveau, uden at hele kroppen bliver påvirket.
Hos mennesker og højere dyr fungerer segmentering som en automatisk overlevelsesmekanisme. Kroppen kan selvheles og regenerere, ofte uden at vi er bevidste om det. For eksempel kan visse sygdomme kun påvirke enkelte dele af kroppen, mens resten forbliver upåvirket.
Denne sammenhæng mellem kroppens ydre og indre segmenter betyder også, at vi kan behandle syge organer ved at stimulere bestemte områder, f.eks. leddene. Mange traditionelle helbredelsesmetoder bygger på denne viden.
Kort sagt, kroppen bruger segmentering til at beskytte og helbrede sig selv effektivt. Selv om nogle af disse idéer stammer fra gamle medicinske teorier, har de stadig betydning i dag. For eksempel anvendes de i forskellige overfladeterapier, som stadig er populære i moderne medicin.
- I det gamle Rusland, Balkanlandene og Libyen skabte læger bevidst sår på huden for at helbrede sygdomme, ifølge Herodot.
- Hippokrates og hans elever brugte kauterisering, som brænder huden, for at behandle visse lidelser.
- Romerne, ledet af lægen Galen, brugte også disse metoder.
- I middelalderen var kauterisering almindelig, især under arabisk indflydelse, og blev ofte brugt mod ledproblemer og nervepine.
Disse behandlinger er baseret på erfaring, og én ting står stadig klart: at stimulere bestemte områder af kroppen kan have en positiv effekt på indre sygdomme. Selvom de teorier, der forklarede disse behandlinger, har ændret sig gennem tiden, er den praktiske viden stadig relevant i dag.
Kinesisk medicin, som også bruger nogle af disse teknikker, bygger på en forståelse af sygdomme, der fokuserer på, hvordan en person subjektivt oplever at være syg. Dette betyder, at hvor og hvordan man føler sygdommen, er centralt for behandlingen.
Undersøgelser har vist, at det, vi kalder spinal-segmentelle interaktioner, spiller en vigtig rolle. Det forklarer, hvordan kroppen reagerer på sygdom ved at forbinde følelser som varme eller kulde med specifikke diagnoser og behandlinger.
Kort sagt, selvom mange af disse gamle behandlinger blev forklaret med forskellige teorier, er deres effektivitet stadig anerkendt i dag, især når det gælder sammenhængen mellem huden og de indre organer via nervesystemet.
Boel Moderne Akupunktur er også skabt på grundlag af segment anatomi.
Derfor kaldes det også Segment Akupunktur.