Moderne Akupunktur

Måske De Bedste Akupunktur Kurser i Europa

Hvorfor virker AcuNova

Hvorfor virker AcuNova (Akupunktur 2000)?L1070532

Det har taget mange år, at udvikle AcuNova (Akupunktur 2000) – og udviklingen fortsætter.

For at kunne fortstå virkemekanismen bag AcuNova, har det været nødvendigt at bevæge sig ind på områder, som Darwins afhandling om arternes oprindelse, kvantefysik, atomfysik og andre beslægtede områder.

Vi har også måtte nyrevidere nervesystemets funktion.

Det har kostet blod, sved og tårer, men har også været spændende – meget spændende.
Heldigvis behøver eleverne ikke, at tænke på det. Ligesom det ikke er nødvendig at forstå, hvordan en moderne bil fungerer for at køre i den, er det heller ikke nødvendigt at forstå de komplicerede teorier bag AcuNova for at lære at anvende metoden.

Tværtimod.

På den første formiddag af 3-dages kurset lærer eleverne AcuNovas baggrund samt den nødvendige teori for at kunne bruge teknikken.
Derefter lærer de den meget enkle AcuNova ”diagnose-metode”.

Undervisningen er en blanding af teori og praksis.
For at være i stand til at behandle patienter dagen efter kurset er slut, behandler eleverne hinanden på kurset.
Først ved at trykke på punkterne med en strikkepind eller kuglepen og dernæst lærer de den specielle AcuNova stikteknik, der er forskellig fra kinesisk akupunktur.
De lærer at behandle smerter – både akutte som fx sportsskader og kroniske som fx gigt.
De lærer også at behandle organiske-, autoimune- og andre kroniske sygdomme
Sidste dag lærer de den verdensberømte behandling af blinde og svagsynede.

Få dage efter tilmeldelsen får eleverne tilsendt bogen om AcuNova. Den hedder FREMTIDENS MEDICIN, og du kan læse uddrag af den på bogens hjemmeside: www.fremtidens-medicin.dk hvor du også kan læse om de sygdomme, man kan helbrede med AcuNova.
Bogen er egentlig en selvhjælpsbog, men sammen med de øvrige kursusmaterealer eleverne får, fungerer den også som lærebog.

Efter kurset kan eleverne deltage i praktikophold på Boel Akupunkturs klinik i Aulum – uden beregning.

Forskellen på Kinesisk Akupunktur og AcuNova. 
Kinesisk akupunktur virker via såkaldte meridianer.
AcuNova virker anderledes end alle andre akupunktur systemer.
Akupunktur-punkterne ligger i og omkring alle led i kroppen (se foto). Rundt omkring ledene er der specielle nervecentre (urhjerner). Ved at påvirke et punkt i et led sendes et signal via nervesystemet til hjernen og derigennem, kan man påvirke forskellige dele af kroppen.

(foto af finger med punkter tegnet på – kommer senere)

Kort forklaring
Forestil dig, at du står i køkkenet og skærer morgenbrød med en skarp kniv. Pludselig smutter kniven, og du skærer dig i fingeren.
Hvordan reagerer kroppen på det?
For at lette forståelsen får du den korte version.
I samme øjeblik du skar dig, startede en helbredelse af fingeren. Dette sker helt automatisk – uden viljens kontrol.
Først sendes en impuls fra fingeren via det perifere nervesystem og centralnervesystemet op til hjernen. Impulsen går derpå til hypothalamus, som beregner, hvad der skal gøres, og derefter sender signalet videre til hypofysen (hypothalamus og hypofysen er hormonproducerende kirtler).
Hypofysen reagerer på signalet ved at frigøre bestemte hormoner til blodbanen.
Hormonerne i blodet bevirker, at kroppens hormonproducerende kirtler stimuleres til at producere og frigøre forskellige stoffer, herunder nogle meget vigtige smertestillende hormoner, der hedder endorfiner.
Frigørelsen af disse endorfiner bevirker, at smerten i fingeren tager af. (Du kender det måske; selvom man kommer ret alvorlig til skade, mærker man forbavsende lidt i begyndelsen).
I løbet af sekunder frigøres der samtidig en mængde helsebringende stoffer. Der sker faktisk omkring 200 processer i kroppen.
Helbredelsen af fingeren starter omgående og varer kort eller lang tid afhængig af din alder, fysiske tilstand, giftstoffer, tungmetaller i kroppen osv.
Denne proces sker automatisk, næsten hver gang man kommer til skade, bliver forkølet, får influenza eller løber ind i et andet helseproblem.
Desværre sker processen ikke altid på grund af forskellige faktorer som arveanlæg, stress, forgiftning, alvorlig skade, osv. osv.
Her kommer AcuNova ind i billedet.
Den væsentligste forskel på AcuNova og kinesisk akupunktur er som sagt, at AcuNova virker via hjernen og ”urhjernerne”.

Grundlæggerens teoretiske og praktiske baggrund
John Boel Sn. er udlært teknisk assistent i 1960erne og var i praktik hos B & O i Struer, hvor han senere arbejdede i produktionen, serviceafdelingen og i laboratoriet med konstruktion af forskellige elektriske produkter.
Senere havde han en højttalerfabrik nogle år.
Så man kan rolig sige, at han har en solid uddannelse indenfor elektronik.
John talte engang med en tysk læge om den del af sit liv, og han mente, at baggrunden indenfor elektronik var årsagen til, at han havde været i stand til at opdage og udvikle AcuNova.

Hvorfor helbreder akupunktur?
Ifølge Vedaerne er et menneske en sjæl, der styrer kroppen gennem sindet.
Vi vil her overlade sjælen til religionen, sindet til filosofien, og kun beskæftige os med kroppen.
Som bekendt består kroppen af kød og blod.
Men hvad gør kroppen i stand til at bevæge sig: gå, løbe, stå stille osv.?

Styresystemet i kroppen er hjernen og nervesystemet.
Nervesystemet kan kort sammenlignes med et hvilket som helst elektrisk apparat: Radio, TV, computer, osv.

Den elektriske del af disse apparater består af ledninger og elektriske komponenter som relæer, transistorer, modstande, kondensatorer, dioder, osv.
Tidligere var hovedbestanddelen radiorør, senere transistorer, medens den i dag er mikrochips – der kan indeholde millionvis af transistorer

Når lyden i radioen er skinger, eller når TV billedet er forvrænget, skyldes det, at der er fejl i det elektriske system.
Vi forsøger først selv at justere apparatet ved at stille på antennen eller dreje på de knapper, der er til rådighed. Hvis det ikke løser problemet, tilkalder vi en tekniker, der finder ud af hvilke ledninger eller elektriske komponenter, der er i uorden, hvorefter han justerer eller reparerer disse.

En krop fungerer i store træk på samme måde som et elektrisk apparat.
Nervesystemet kan sammenlignes med kredsløb, der indeholder mange de forskellige komponenter – transistorer, modstande, elektrolytter, mikrochips – præcist som i en radio eller fjernsyn.

Strøm er strøm. Der er ikke to slags strøm. Det er altså samme slags strøm, der løber rundt i et elektrisk apparat, som den strøm der løber rundt i kroppen og sørger for at alt fungerer.

Hvordan virker akupunktur?
I årtusinder har akupunktører og videnskabsmænd stillet spørgsmålet: Hvorfor kan man helbrede sygdomme ved at stikke en nål ind i kroppen?
Der har været mange teorier op gennem tiderne, men ingen har præcist kunne forklare hvorfor – før nu!

Der sker akkurat det samme, som når en tekniker justerer et elektrisk apparat!

I alle led er der en ”urhjerne” eller endnu bedre en relæstation.
(Relæ: En overordnet teknisk installation, der videresender et signal).
Kendskabet til dette er årsagen til, at AcuNova virker så enestående godt og hurtigt.
Når behandleren rammer midt i epicentret i leddet, svarer det til, at en TV tekniker justerer et relæ, så den kan videresende det korrekte signal.

Faktisk er elektriske apparater bygget på baggrund af komponenter i hjernen og nervesystemet, men det er en helt anden sag, som vi kommer tilbage til senere i en videnskabelig afhandling om baggrunden for AcuNova.

Når vi ved dette, forstår vi også bedre hvorfor, nogle akupunktursystemer virker bedre end andre.

Videnskab – erfaring
Mange spørger, hvorfor kineserne ikke har gjort noget mere for at finde ud af, hvordan akupunktur virker, når de har brugt det i flere tusinde år. Primært skyldes det den kinesiske mentalitet. Hvis du spørger en kineser hvordan det virker, ville han mange gange bare svare: “Det gør det bare”. Han interesser sig ikke hvorfor eller hvordan, det virker, bare det at det virker, er tilstrækkelig for dem.
Og flere tusinde års erfaring dokumenterer at det virker.
Der er en del teorier, som især har været brugt, når man taler om akupunkturens smertestillende effekt. Her har du nogle af dem.

Hvis du er interesseret, kan du læse om de forskellige teorier i bogen, FREMTIDENS MEDICIN. Tryk her

Tilbage til forsiden