Boel Moderne Akupunktur består af syv forskellige metoder – de første er AcuNova, AcuLine og AcuChronic.
Hver gang jeg har udviklet en metode, tror jeg, at det er et færdigt ”produkt”. Det samme er tilfældet, når en metode er blevet forbedret.
Og hver gang har jeg taget fejl! Jeg må da efterhånden blive klogere.
Iblandt er der kommet mange og ret store tilføjelser, af og til små forbedringer.
De to tilføjelser, der er kommet til AcuLine og AcuChronic det sidste halve år ser små ud – men virkningen er iblandt dramatisk. Meget!
Det bringer os tilbage til overskriften: Hvordan videreudvikler man et produkt?
I midten af nitten hundrede og tresserne arbejdede jeg på laboratoriet hos B & O i Struer, og der så jeg, hvordan datidens førende ingeniører udviklede – og derefter forbedrede produkter.
Det var i de fleste tilfælde hårdt arbejde, med utallige forsøg.
Iblandt fik en ingeniør en blændende idé – som et lyn fra en klar himmel.
Sommetider var det inspiration fra andre fabrikker.
Selvom udvikling/videreudvikling af akupunktur metoder er noget ganske andet end elektronik, er metoderne ikke så forskellige.
Den sidste forbedring af AcuLine og AcuChronic skyldes inspiration.
Ikke fra en anden ”fabrik”, men fra en fantastisk innovativ kollega.